Jagtrejser til Polen


Man skal have polsk jagttegn for at jage i Polen. Det danske jagttegn og våbentilladelse er tilstrækkeligt til at få det polske jagttegn.

Selvom du har jord i Polen så har du ikke jagtretten, den tilhører staten.
Enten administrerer staten selv jagtudlejning eller også er det lokale jagtklubber som står for udlejning og den praktiske jagt, fodring og afskydning og betaling af vildtskader.
Områderne er store, 4-5000 Ha. er meget normalt. Polen er inddelt i over 5000 jagtområder på mindst 3000 HA.
Der er kvoter på hvor mange dyr der må afskydes. Afskydsningsplaner udarbejdes af den statslige skovbrugsadministration.
De områder staten selv står for er Militærområder og statsskove.
Jagtklubberne dækker deres omkostninger ved at leje jagten ud drivjagter på dagsbasis.
Der er større vildttæthed og ikke så stort jagttryk som vi kender fra Danmark. De fleste steder er der godt styr på hvilke og hvor mange dyr der må skydes.
Drivjagter i Polen er generelt rigtig effektivt organiseret så man når mange drev på en dag.
Eftersøgning af anskydninger er ikke noget der prioriteres højt – så sørg for at ramme rigtigt.
Der trækkes et nummer som følger skytten hele dagen og du sættes af i den rækkefølge men man roterer i hver ny såt.
Trofæer opmåles for betaling og kontrol af den polske stalkers anvisning af korrekt trofæ.
Hvis det er en ung hjort med potentiale så får han et ”rote punkt”.
Som udlænding i Polen kan man bo ved jægeren eller på hotel/pensionat.
Privat indkvartering er at foretrække hvis du værdsætter hygge/nærkontakt, hjemmelavet mad og en snak om jagten.
Jagtaftalen skal indgås med et bureau, enten i Polen eller Danmark. Der skal udstedes en Voucher som du skal have med for at komme ind i Polen med Våben.
I Jagtaftalen indgår normalt også at der under opholdet er en polsk tolk tilstede.

Våben skal ikke registreres men skal der køres gennem Tyskland skal våben være i en aflåst kuffert/etui og det europæiske våbenpas skal medbringes.
Husk en flaske til jagtføreren og en æske chokolade til madmutter.
Du bør give drikkepenge til jagtføreren når du har skudt et trofædyr, diskret 10-20 euro.
Man kører ikke i egen bil så der skal betales kørepenge – husk at aftale taksten på forhånd ca. 50 euro/dag.
Der er nye regler ved drivjagt i Polen. Man må ikke benytte sigtekikkerter med en forstørrelsesgrad på over 3. Det gælder også ved kikkerter med variabel forstørrelsesgrad at de skal kunne skrues ned på max 3.

På drivjagter samles der ind blandt jægerne til driverne – et par Euro/skud.

Vær opmærksom på at selvom jagtføreren siger at du må skyde så er det dig der skal bedømme om sikkerheden er i orden og om du har råd til at betale for trofæet.

Bukkejagten starter 11 maj og fortsætter til 30 september.
Kronhjort er fra midt i september (21/8-28/2)
Dåhjort er fra midt oktober. (1/10-15/1)

Drivjagter er fra sidst i oktober og frem til 15 januar. Her må du skyde Vildsvin, hundyr og kalve, rå og lam, muflon.

Områder i Polen:
Det nordvestlige hjørne af Polen er bedst til jagt på råvildt, krondyr og vildsvin.