Lyddæmper


Siden d.7. Maj 2014 har der måttet anvendes lyddæmpere til jagt i Danmark.
Der er foretaget en ændring i bekendtgørelsen, således at "lyddæmper" er udskrevet af §1, stk. 6, og dermed lovliggjort. Det har været et ønske for mange jægere længe, specielt eftersom det har været lovligt at anvende lyddæmper i både Norge og Sverige igennem de sidste par år.

Tilladelse og registrering af lyddæmper

Lyddæmperen skal registreres på lige vilkår med dine øvrige våben, og de fleste politikredse ser gerne at man oplyser hvilket våben, lyddæmperen hører til.
Det skulle efter sigende være gebyr frit at registrere en lyddæmper, men dette har vi ikke fået bekræftet endnu.

Teknikken bag en lyddæmper

En lyddæmper fungerer groft sagt ved at trække energi ud af projektilet, og bruge energien på at dæmpe lyden.
Almen anerkendt fysik dikterer at man aldrig kan skabe eller fjerne energi, kun konvertere energien til noget andet. Dette gælder også for en lyddæmper. Lyddæmperen trækker sin energi fra projektilet og den eksplosion der sker når du afskyder, herefter bruger din lyddæmper energien til at dæmpe rekyl, lyd eller mundingsild. Lyddæmpere i dag fungerer på flere forskellige måder. De lyddæmpere der typisk anvendes til krig vil være lyddæmpere som afblænder mundingsild og samtidig sænker lydniveauet. Til almindelig jagt i Danmark er man oftest ligeglad med at blive afdækket, og dermed også ligeglad med mundingsilden, derfor kan man blot gå efter en lyddæmper som sænker projektilets hastighed. Jo mere projektilets hastighed bliver sænket, jo lavere bliver lydniveauet, og jo mindre rekyl. - I grove træk. Der kan forekomme afvigelser på visse modeller, men grundlæggende er der ikke så mange faktorer man kan skrue på når man kigger på en lyddæmper, så basis-teknikken er den samme. Den energi man tilfører (ved afskydning/eksplosion), skal også ud igen.